Copyright@2018 All Right Reserved, Kondor Rejser
Den klassiske Inkasti, der tager 4 dage at vandre, fører dig ad lange stentrapper og -stier gennem et bjergtagende bjerglandskab, klippeskråninger, regnskov og utallige Inkaruiner. Stien er beboet af mange forskellige fuglearter, orkideer og selv den næsten uddøde brillebjørn. Inkastien krydser tre utrolige bjergpas, herunder det berygtede Døde Kvindes Pas.
Cusco
min. 2 - max 12
Cusco
12 - 90
1-3/5
Fra Kr.300
På den 4-dages Inka-sti venter en række højdepunkter, herunder det imponerende Patallaqta-kompleks og de arkæologiske skatte i Cusichaca-dalen. Den udfordrende stigning til Warmiwañusca (Døde Kvindes Pas) kulminerer i en spektakulær udsigt. Besøget ved Sayacmarca, Runkurakay, Phuyupatamarca og Wiñay Wayna beriger rejsen med deres unikke historie og arkitektoniske skønhed.
Vandredistance: 12 km. eller 5-6 timers vandring. Sværhedsgrad: Let til medium.
Afgang fra Cusco (eller Ollantaytambo): Tidligt om morgenen kører vi fra Cusco ned i den Hellige Dal igennem små karakteristiske landsbyer som Chinchero, Maras og Urubamba til vi efter ca. to timers kørsel ankommer til den historiske Inkaby, Ollantaytambo. Her holder vi en lille pause, før vi kører det sidste stykke til begyndelsen af Inkastien i Piscacucho (km. 82), hvor vi møder vores bærere og kok, der skal assistere os på turen.
Og så starter dit Inkatrek, sådan rigtigt.
Vi lægger ud med at vandre i et relativt flat landskab, ned langs Vilcanota-floden. Vi kommer forbi flotte kaktusser og små bondehuse typisk for Andesbjergene, alt imens Salkantays sneklædte bjergtinde ligger som et smukt kanvas i baggrunden.
Vi kommer også forbi det gamle Inka-kompleks, Patallacta (”byen på bakkesiden”, også kaldet Llactapata), som vi udforsker nærmere, inden vi fortsætter vandringen mod Cusichaca-dalen og Huallaybamba, hvor vi camperer for natten.
Sværhedsgrad: Den første dag er en stille og rolig start – og passende opvarming – til de kommende dage. Stigningen går fra meget let til let-medium i sværhedsgrad, der giver en dejlig sejrsfølelse, og «yes! Det går jo godt det her»-følelse.
Startpunktet Piscacucho (Km. 82) ligger i 2.650 meter over havoverfladen og campingpladsen, hvor du slår lejr, i ca. 3.000 meter. Dagens stigning er altså på 350 meter.
Campingfaciliteter: Telte, liggeunderlag og bærbart campingtoilet. Ikke til rådighed: brusebad og indkøbsmuligheder. Inkluderede måltider: Frokost og aftensmad.
Vandredistance: 16 km. eller 8-9 timers vandring.
Anden dagen på Inkastien er den hårdeste dag på dette Machu Picchu trek. Dagens vandring lægges ud med en kraftig stigning op mod vandreturens højeste punkt, Warmiwañusca-passet (”den Døde Kvindes Pas”), der ligger i 4.205 meters højde. Vegetationen skifter konstant, og vi vil kunne se en række lokale planter, som icchu og de smukke queuñas, der er blandt de få træer, der har formået at tilpasse sig højder over 3.000 meter. Anden dagen på Inkastien byder desuden på spektakulære udsigter over Andesbjergene og sneklædte bjergtinder samt det imponerende Inka-kompleks, Sayaqmarka (”den Utilgængelige By”), der ligger på toppen af en klippe. Vandringen fortsætter nedad til Pacaymayu i 3.600 meters højde, hvor vi slår lejr for natten.
Campingfaciliteter: Telte, liggeunderlag, bærbart campingtoilet. Ikke til rådighed: brusebad og indkøbsmuligheder. Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, aftensmad.
Vandredistance: 13,4 km eller 7-8 timer.
Efter et solidt morgenmåltid starter vi dagens vandring en halvanden times tid med en let stigning op ad en velbevaret, Inka stenbelagt sti, undertiden med stentrin, op mod den mindre ruin Runkurakay. Efter et kort besøg der fortsætter vandringen op ad stentrappen til det andet pas, Runkrakay-passet i 3.950 meters højde. Turen fortsætter derefter nedad til den imponerende Sayacmarka-ruin, hvor vores guide indfører os i stedet og arkitekturen samt Inkaernes verden. Herefter nyder vi en velfortjent frokost.
Dagens vandring fører os videre ad den stenbelagte sti, mens vi bevæger os ind i en tågeskov fyldt med mosser og mange arter af epifytter og orkideer. Skovens tåge skaber en gådefuld atmosfære, og det bliver tydeligt, at vi nærmer os det myteomspundne Machu Picchu.
Vi vandrer indtil Phuyupatamarca, som huser nogle betagende Inkaruiner. Efter 3 timers yderligere vandring ankommer vi ad en stejl trappe ned til Wiñay Wayna (“Evigt Ung”), der blev opdaget så sent som i 1940’erne. Wiñay Wayna er også den sidste officielle lejr på Inkastien, hvor der er mulighed for at købe diverse mad- og drikkevarer.
Campingfaciliteter: Telte, liggeunderlag, toiletter, brusebade med varmt vand til 2 USD og indkøbsmuligheder. Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, aftensmad.
Vandredistance: 4,7 km. eller 2-3 timer.
Fjerde og sidste dag på Inkastien starter med 2 timers vandring gennem tågeskoven, indtil vi når Inti Punku, solporten, som i Inkariget var hovedindgangen til Machu Picchu fra Cusco. Det er også herfra, at vi for første gang får øje på Machu Picchu; og hvilket betagende syn det er! Den gamle Inkaby ligger på toppen af et bjerg med stejle klippesider dækket af grøn regnskov, og for foden løber bugtende floder. Det er ikke for ingenting, at folk kommer fra hele verden for at besøge dette magiske sted.
Machu Picchu er et stort ruinkompleks, så vi får en rundvisning af en guide, der sætter os ind i alle de spændende detaljer vedrørende arkitekturen og Inkaernes samfund. Efter rundvisningen er der mulighed for at gå rundt på egen hånd og udforske det eventyrlige sted, hvorefter vi samler gruppen og tager en bus ned til Aguas Calientes. Der er der tid til frokost på en af de mange restauranter i byen. Trænger I til afslapning, kan I tage en tur i de termiske kilder i Aguas Calientes. Midt på eftermiddagen går turen tilbage til Cusco. Efter ankomst i Cusco vil I blive bragt tilbage til jeres hotel.
Inkastien blev, som navnet antyder, grundlagt af Inkaerne og fungerede som en kongelig hovedvej mellem Inkarigets hjerte, Cusco, og Machu Picchu. Den populære vandrerute er i sandhed en «once in a lifetime»-oplevelse, som alle rejsende bør opleve mindst én af i deres liv.
Kondor Rejser organiserer på den ene side kulturelle rejser til Peru, individuelle såvel som grupperejser. Oplev og bliv fascineret af landets kultur, historie og kulinariske verden. På den anden side arrangerer vi aktiv-rejser ud i Perus bjergtagende natur kombineret med besøg på seværdige steder. Få en oplevelse for livet! Rejs med os til mangfoldige Peru!
Telefon: +45 50540204
Email: Kontakt
Telefon åben: Man-Fre Kl. 9.00-14.00
CVR-nr.: 36455853
Copyright@2018 All Right Reserved, Kondor Rejser
Hvordan foregår jeres rejse?
Jeres tur vil som udgangspunkt være delvist privat, hvilket betyder, at I på de fleste udflugter vil have jeres egen guide og transport. Dog vil I på visse strækninger, som f.eks. toget til Machu Picchu, bussen til og fra Machu Picchu samt bådture på Titicacasøen og omkring Ballestasøerne, rejse sammen med andre. Ønsker I en fuldt privat oplevelse, kan vi det sagtens arrangeres (undtagen busturen op til og ned fra Machu Picchu).