Hvad er Amazonas junglen egentlig, og hvorfor er der så fantastisk? Hvordan kan fuglejammer faktisk være noget overordentligt positivt, og hvorfor må du for alt i verden ikke forbigå Amazonasjunglen, når du sætter dig ned for at planlægge din næste rejse? Faktisk er det en meget vigtig rejse at gøre. Læs videre og find ud af hvorfor.
Jeg vågner kl. 3.30 om morgenen, alt for tidligt takket være det jetlag, jeg vil være plaget af den næste uges tid. For kun halvanden dag siden landede jeg nemlig efter en lang rejse over Atlanten i Perus hovedstad, Lima.
Jeg skal tilbringe de næste fire dage væk fra civilisationen, som jeg normalt kender den: her på min lodge, midt i Amazonas’ jungle, er der ingen strøm i 21 af døgnets 24 timer. Kun nogle timer hver eftermiddag tændes der for generatoren, så køkkenet kan tilberede aftensmaden.
Det med den begrænsede strøm er et problem. For hvordan skal jeg kunne dele billeder af mit jungleeventyr med venner og familie på Facebook, Instagram og WhatsApp, hvis der ikke er strøm det meste af dagen?
”Men hvad så med WIFI?”
Jeg føler mig ret blondineagtig (intet ondt ord om blondiner, virkelig. Men du ved, hvad jeg mener), men jeg er alligevel nødt til at spørge.
Bestyreren, der er i gang med at præsentere mig og nogle andre nyankomne til stedet og til de aktiviteter og ture, vi skal på de næste par dage, ryster bare på hovedet og sender mig et let overbærende smil.
Gys og gru! Min forudanelse viste sig at være rigtig!
Hvordan skal jeg dog overleve fire dage uden internet?!
Det vender vi tilbage til…
Mit hjem de næste fire dage i Tambopata reservatet er en lille træhytte på et lille ryddet stykke land midt i junglen, ud til floden Río Madre de Diós, ca. 30 minutters sejlads fra områdets hovedby, Puerto Maldonado, som jeg fløj til fra Lima.
Min hytte har ikke nogen vinduer. Eller rettere. Der er godt nok et stort hul i den ene væg, men der er ikke nogen glasrude i, som vi kender det hjemmefra. Der er kun et insektnet, der adskiller mig fra verden udenfor. Nettet holder fint fluer og myg ude, men det samme kan man ikke sige om lyde. Det opdager jeg først sådan rigtigt her kl. aaalt for tidligt om morgenen.
Her den første morgen i mit midlertidige junglehjem er jeg nemlig vågnet op til en ikke mindre end fantastisk symfoni af lyde fra junglen:
Jeg kan høre en frø kvække ikke så langt fra min hytte…
…og oppe fra trætoppene blander sig et kor af meget forskelligartet fuglesang.
Det lyder næsten som om, der er gået kludder i det for dirigenten, så alle symfoniorkestrets musikere, her fuglene, spiller fuldstændig ude af takt.
Nu tænker du måske, at denne ukoordinerede koncert, som jeg vågnede op til her den første morgen i junglen, lidt rundforvirret på grund af mit jetlag, nok lød som en værre fuglejammer.
Men rent faktisk… nej. Det var muligvis den smukkeste koncert, jeg nogensinde har hørt!
I hvert fald den mest utrolige!
Jeg genkender lyden af papegøjer…
…og andre fuglestemmers kvidren lyder mere eller mindre som noget vi også sagtens kunne høre bag ligusterhækken på… lad os sige Hejrevej – bare for at komme med et eksempel – hjemme i Danmark.
Men!
Så er der denne her mærkværdige lyd, der skiller sig ud fra alle de andre. Den lyder slet ikke, som noget, jeg har hørt før. Den lyder næsten som når dråber af vand langsomt drypper ned i en dyb brønd: ”Bu tju. Bu tju”.
(Jeg beklager den elendige beskrivelse. Du er simpelthen nødt til selv at opleve det for rigtig at forstå det).
Da jeg ret hurtigt kommer ud af lagnerne (for jeg måtte da ud og finde ud af, hvor den mystiske lyd kom fra), så ser jeg, at det er en fugl, der oveni købet også kan danse! I forbindelse med at den frembringer den der ”bu tju”-lyd, slår den nemlig vingerne ud og ligesom kaster dem tilbage i en dramatisk dans. Igen og igen. ”Bu tju, bu tju!”
Dét syn skal man altså lede MEGET længe efter i trækronerne hjemme på vores mere velkendte breddegrader!
Peru er nok mest kendt som Inkaernes land og for Machu Picchu. Ingen rejser til Peru uden at lægge vejen forbi inkaernes såkaldt ”Glemte by”.
Men Peru har så meget andet at tilbyde, ikke mindst Amazonas junglen, der sammen med regnskoven dækker ikke mindre end 2/3 af landet!
I junglen og i regnskoven finder man ikke mindre end 90 forskellige mikroklimaer og 70 % af jordens dyrearter.
Hvor utroligt er det ikke lige?!
Der findes mange tusind forskellige plantearter, for ikke at nævne de utallige fugle- og fiskearter.
For ikke så længe siden satte Manu Nationalpark i det sydøstlige Peru faktisk rekorden for den største biologiske mangfoldighed, efter at man havde dokumenteret mere end 1.000 fuglearter, 1.200 forskellige slags sommerfugle og 287 reptilarter i nationalparken.
Du kan nok se, at hvis du går og drømmer om at opleve et helt utroligt dyre- og planteliv helt tæt på, ja, så er Amazonas junglen bare sted-et.
I Tambopata National Reservat (det er dér, jeg var), der dækker mere end 1 mio. hektar jungle, regnskov og tropisk savanne, er der områder som aldrig har set veje, og som man kun finder vej til ad floden.
Hvor isoleret er det lige?
Tambopata National Reservatet er et af verdens mangfoldigste områder, hvad angår biodiversitet. Nogle af de dyr, du kan opleve på nært hold her er amazonastapiren, hvide kaymaner, en lang række aber, fugleedderkopper, skildpadder, sommerfugle i alverdens størrelser og farver og utallige fuglearter, herunder papegøjer, araer og undulater.
I reservatet lever desuden jaguaren og kæmpeodderen. De er dog begge meget sky dyr, der normalt er svære at komme i nærheden af.
Amazonas junglen, herunder Tambopata reservatet, er altså virkelig en destination, du ikke finder noget andet sted i verden, og som du vil drømme dig tilbage til længe efter du er vendt hjem til nullermændene og opvasketjansen.
* * *
Og nu tilbage til mit spørgsmål om hvorfor du for alt i verden ikke må gå glip af Amazonas junglen som dit næste rejsemål…
Det kan godt være at du må ofre din adgang til internettet, og du vil heller ikke kunne ligge i din junglehytte og zappe på fjernsynet om aftenen, efter du er gået i seng – men ved du hvad?
Jeg vil vædde på at også du vil nyde at være helt afskåret fra omverdenen i nogle dage. Uden den sædvanlige adgang til din emailkonto og ude af stand til at følge med i familie og venner sidste opdateringer på Facebook (som du måske bruger lidt for meget tid på til daglig), kan du i stedet koncentrere dig om:
Være fuldstændig i nuet.
Midt ude i junglen skal du nemlig ikke at bekymre dig om noget andet, end hvad du foretager dig lige her og nu. Du vil kunne være 110% til stede og virkelig se, mærke, ja opleve alt det spændende som junglen har at tilbyde.
Og er det egentlig ikke i bund og grund dét ferier og rejser handler om?
At glemme alt om hverdagens trummerum… om ikke andet, så bare for en stund?
Lade stress og jag være stress og jag og bare geare ned og nyde livet?
Jo, det vil jeg mene…
Og hvor mange andre steder på jorden ligger så tilbagetrukket fra civilisationen (og den daglige trummerum)?
Hvor mange andre steder giver dig muligheden for virkelig at lægge din hverdag bag dig og bare være til stede, som den store Amazonas jungle?
Ikke mange, kan vi nok godt blive enige om.
Og lad mig så lige stille dig et spørgsmål:
Hvornår har du sidst koblet 110% af?
Hvornår har du sidst fuldstændig glemt alt om emails, der skal besvares, og om de der evindelige dagligdagsopgaver som tøjvask, indkøb og betaling af regninger?
(de der pligter man ville ønske man bare lige kunne trylle bort med et enkelt: abra kadabra!)
Alt for længe, ik?
Det tænkte jeg nok.
Gør dig selv en tjeneste og lad din næste rejse gå til et sted, der bringer dig helt væk fra hverdagen.
…og som lader dig bare være dig.
Om det er til Amazonas’ dybe jungle eller om det er til et andet sted, der kan give dig lidt af det samme. Det betyder ikke noget.
Men gør det.
Du vil takke dig selv.
Og måske vil du endda også få din egen ”bu tju”-oplevelse. Altså en oplevelse, der er helt uventet og helt fantastisk. Det er ikke til at vide.
Det er nemlig ofte i de små uventede og uplanlagte oplevelser, at vi får de største rejseoplevelser.
Nå, hvad venter du på?
Hvornår skal du afsted?