Besøg Den Hellige Dal og mærk historiens vingesus på dette enestående sted, som tager dig med til mystiske inkaruiner, en kolonitidskirke og indfører dig i gamle vævetraditioner.
Kør gennem Den Hellige Dals enestående landskab, langs den bugtende Urubamba-flod, og besøg Chinchero, Moray, Pisac og Ollantaytambo. Du vil ikke undgå at mærke, hvordan dette sted emmer af historie og mystik.
På denne dagstur besøger du gamle inkaruiner, et lille men meget traditionelt vævecenter, og du kan nyde typiske lokale retter.
Kom med på en spændende dagstur til Inkaernes Hellige Dal!
Efter afhentning på dit hotel kører vi stille og roligt mod Den Hellige Dal, der strækker sig 85 km nordvest for Cusco. Vi kører gennem charmerende små Andes-landsbyer og gør holdt steder, hvor vi kan nyde en smuk udsigt over landskabet.
Første stop på turen er i den lille by Chinchero, der er kendt for sin kolonitidskirke og for sit landbrug – byen er en af regionens mest anerkendte producenter af bl.a. kartofler, quinoa og hvede.
I Chinchero besøger vi et lokalt vævecenter, et vævekollektiv, hvor vi får en introduktion til, hvordan man ifølge gamle traditioner rengør ulden fra alpaka og får, og hvordan kollektivets kvinder farver ulden med naturfarver af planter, blomster, o. lign. Herefter viser de os, hvordan de spinder ulden på hel traditionel vis, og hvordan de væver de karakteristiske flotte stoffer i alverdens farver og mønstre – en tradition, der er mange århundreder år gammel, og som går tilbage til før Inkaerne.
Turen fortsætter herefter til Moray, et fascinerende agronomisk center, som inkaerne brugte til forsøg med afgrøder.
I tre naturlige store huller konstruerede inkaerne nogle cirkelformede landbrugsterrasser, der genskaber tolv forskellige mikroklimaer og tyve forskellige miljøzoner, hvorved man kunne teste i hvilke klimaer afgrøderne trivedes bedst. Bagefter kunne inkaerne så bruge den viden i praksis og optimere produktionen af deres afgrøder.
Det er nu tid til at spise frokost, så vi stopper på en lokal restaurant, hvor vi nyder typiske retter fra området, f.eks. ceviche, grillet lam, ørred og svinekød for ikke at tale om bønner, kartofler og majs.
Efter frokosten kører vi yderligere 20 minutters tid gennem det smukke landskab, hvorefter vi ankommer til Ollantaytambo.
Fæstningen i Ollantaytambo var oprindeligt dalens primære forsvar mod Antierne fra naboegne i regnskoven, og konstruktionen blev påbegyndt under inkakongen, Pachacutec, men blev aldrig færdiggjort.
Ollantaytambo udgør også stedet for inkaernes største sejr over spanierne i årene omkring den spanske erobring. Inkakongen Manco Inka trak sig tilbage hertil i 1537 med sine tropper efter et katastrofalt nederlag og tabet af Sacsayhuaman nær Cusco. Her formåede han at jage spanierne under Hernando Pizarro på flugt. Sejren var dog kortvarig, for Pizarro omgrupperede sine styrker, vendte stærkere tilbage og erobrede fæstningen i Ollantaytambo.
Ollantaytambo er et imponerende bygningsværk, der rummer flere uløste mysterier. Et mysterium går på, hvordan Inkaerne formåede at transportere tonstunge lyserøde granitklippestykker fra stenbrud mange kilometer væk.
Ollantaytambo-fæstningen blev som mange andre inkakonstruktioner benyttet til forskellige formål. Vi ser bl.a. soltemplet, der blev brugt til astronomisk observatorium, og de kongelige bade.
Det er nu tid til at spise frokost, så vi stopper på en lokal restaurant, hvor vi nyder typiske retter fra området, f.eks. ceviche, grillet lam, ørred og svinekød for ikke at tale om bønner, kartofler og majs.
Herefter kører vi videre mod Pisac. Endnu før vi er ankommet til selve Pisac, ser vi fra den modsatte side af Urubamba-floden det store ruinkompleks posere majestætisk på bjergsiden over Pisac by. Ad en snoet vej kører vi op til ruinerne, hvor vores guide giver en rundvisning på komplekset.
Pisac-ruinerne blev brugt til både befæstning, helligt sted, observatorium og beboelse og er et klart bevis på inkaernes fremragende dygtighed indenfor bygningskonstruktion. Vi ser nærmere på bl.a. tunneler, det astronomiske observatorium, hvor præsterne hvert år lavede beregninger for vækstsæsonen, og ikke mindst det hellige soltempel. Det er også i Pisac vi finder den største kendte inkakirkegård (inkaerne begravede deres døde i højtbeliggende grave i klipperne). Fra de spektakulære ruiner, der ligger i 3.352 meters højde, har vi en lige så spektakulær udsigt ud over de omkringliggende bjerge, dalen med den bugtende Urubamba-flod forneden og de utallige landbrugsterrasser, der falder perfekt i med landskabet.
Efter besøget på Pisac-komplekset bevæger vi os ned til selve Pisac by, hvor vi besøger det lokale marked. Til dette marked kommer de lokale i området fra nær og fjern for at sælge og købe produkter. Vi finder typiske lokale produkter som tekstiler af fåre- og alpakauld, guld- og sølvsmykker, træskærerarbejde, pottemagerkunst og herudover kartofler, majs og andet frugt og grønt.
Vi fortsætter vores tur nordpå langs Urubamba-floden. Undervejs ser vi hvordan Andes-folket dyrker jorden ved hjælp af teknikker, der ikke har ændret sig meget siden inka-tiden; et fascinerende møde mellem det traditionelle og det moderne.
Efter en spændende rundvisning på Pisac er vores Hellige Dal-tur slut, og vi kører tilbage ad dalen mod Cusco.
Kombiner «Den Hellige Dal ture med Machu Picchu rejser !
Afgang dagligt.
Vi garanterer afgange ved tilmelding af minimum to personer.
For at undgå for store grupper har vi et maksimum på 16 personer i én gruppe. Ved flere tilmeldte deler vi gruppen op i to med hver deres guide. På den måde sikres kvaliteten og komforten på turen.
Book en guidet tur til Den Hellige Dal med privat guide og få en mere skræddersyet oplevelse.
Pris per person ved 2 personer: 950 kr.
Er I en gruppe på flere personer, reduceres prisen per person. Skriv til os for at få et tilbud.