info@kondorrejser.dk
Kondor Rejser
Udsight over Huchuy Qosqo ruiner
Duration: Huchuy Qosqo Trek (1 dag)
Location: Cusco
Price: Dkk 620
Book nu!
  • Oversigt

    Vandreturen til Huchuy Qosqo er en endagstur og perfekt som afveksling fra museumsbesøgene i Cusco. På Huchuy Qosqo-trekket vandrer du gennem det smukke bjerglandskab, over Pumamarka bjergpasset (4.419 m.), forbi en lagune, gennem Leon Punku-kløften og forbi Inkaruiner inden du når turens mål, Huchuy Qosqo.

    Glæd dig til en vandretur i usædvanligt smukke omgivelser!

  • Huchuy Qosqo trek – Dagsprogram

    Turen tager 6-7 timer, og vi tilbagelægger en distance på ca. 9 km.
    For at gennemføre Huchuy Qosqo-trekket kræves en god kondition. Turens sværhedsgrad er middel til lidt svær pga. vandring i tynd luft på turens første del og vandring ad relativt stejl sti ned ad bakke på turens sidste del.

    Huchuy Qosqo (3.650 m.) er quechua for «Lille Cusco» og er et Inka ruinkompleks bestående af en række bygninger, der ligger ca. 600 m. over den Hellige Dal, lige hvor dalen slår et sving, så udsigten derfra er ikke mindre end bjergtagende. Forbi man kun kan komme dertil enten til fods eller på hesteryg og fordi Huchuy Qosqo er relativt ukendt og langt fra horderne af turister er dette trek som en usleben diamant, der giver en følelse af ”det ægte”, uspolerede Peru.

    Startpunktet er fra landsbyen Tauca, ca. 45 minutters kørsel fra Cusco. Fra Tauca bevæger vi os langsomt gennem et græsklædt bjerglandskab opad mod Pumamarka bjergpasset. Første del af turen er den hårdeste. Vejen er ikke stejl, men højden kan mærkes, så vi tager den med ro og går i et roligt tempo. Naturen er karakteristisk for højden og de ofte køligere temperaturer, og er vi heldige kan vi også spotte dyreliv, som Andesgæssene, der trives i højden.

    På den anden side af passet, hvorfra det går ned ad bakke resten af turen, fører stien os forbi en blå lagune. Måske ser vi lokale fåre- eller alpakahyrder, der passer deres dyr. Vi passerer gennem den pittoreske Leo Punku-kløft med et sislende vandløb som vandremakker. I kløften finder vi blandt andet queuña-træet, der på utrolig vis har formået at tilpasse sig højden i bjergene. Næsten ude af kløften kommer vi forbi nogle gamle ruiner, hvorefter stien åbner sig op og giver os et fantastisk udsigt over Vilcanota bjergkæden, og vi kan ane den Hellige Dal. Endelig ankommer vi til Huchuy Qosqo-komplekset, der ligger på et lille græsklædt plateau over den Hellige Dal. Her får du en lille guidet rundvisning af din guide.

    Vandreturens sidste stykke ned til den Hellige Dal er ca. 600 m. ad en lille sti, der fører os i zig-zag ned af bjergsiden.

    Ved ankomst nede i den Hellige Dal venter vores transport på os og tager os med tilbage til Cusco.

  • Inkluderet i prisen

    . Privat transport
    . Entrébilletter til Huchuy Qosqo
    . Certificeret engelsktalende guide
    . Afhentning og aflevering på hotel med privat transport
    . Frokost

    Ikke-inkluderet i prisen

    Snacks, vand, drikkepenge til guide og chauffør.

  • Medbring

    . Passende fodtøj (vandresko eller –støvler anbefales. Solide tennissko kan også bruges.)
    . Tøj der beskytter mod vind og sol. I regnsæsonen (dec.-apr.) også en regnjakke.
    . Hat eller kasket
    . Solcreme
    . Solbriller
    . Vand
    . Snacks

  • Afgangsdatoer i 2022

    Afgang dagligt.

    Vores grupper består af maksimum 12 personer. Garanteret afgang ved minimum 2 personer.

    Sæson: hele året.

    [/su_spoiler]

Huchuy Qosqo Trek – Kort