Kondor Rejser
Kondor Rejser
Book nu!

Solferie i Peru: Topdestinationer, rundrejser og badeferie 21 dage

Din 21 dage lange ferie starter med en rejse i tid og sted gennem det betagende Inkarige, hvor du vil mærke historiens vingesus i Inkaernes hovedstad Cusco, i Den Hellige Dal og på Machu Picchu. Herefter bevæger du videre op på Andesbjergenes højslette på verdens højeste farbare sø, Titicaca-søen, med sine berømte flydende sivøer. Rejsen fortsætter gennem Colca-kløften, en af de dybeste af sin slags i verden og hjem til den store kondor. Flyv også over de mystikomgærdede Nazca-linjer, før du afslutter en uforglemmelig rejse med 4 dages afslapning under palmernes skygge på Paracas’ sandstrande.

Hiking the inca trail

Priser fra

Kr. 31.450 Per person
  • Minimum 2 personer
  • Book et gratis møde

Detaljer

Begyndelse

Danmark

Gruppe str.

min. 2 - max 12

Slut

Danmark

Alder

12 - 90

sværhedsgrad

2/3

Eneværelse

Fra DKK 3500.-

Højdepunkt

Couple at Zorritos beach Peru

Inkluderet i prisen

Overnatning

18 nætter på 3-stjernet hotel (Lima, Paracas, Pisco, Arequipa, Colca Canyon, Puno, Cusco og Aguas Calientes), 2 nat på Bed & Breakfast (Hellige dal)

Transport

Al transport, som nævnes i programmet, er inkluderet i prisen (bus, privat transport, tog, båd samt transfers fra lufthavn, busterminaler, o. lign. til hotel, herunder afhentning fra Lima lufthavn på dag 1.

Måltider

Morgenmad på dag 2-20

Engelsktalende guide

På ture til Ballestas-øerne, Pisco vingård, Nazca-linjerne, Chauchilla kirkegården, Colca Canyon, Titicaca-søen, Puno-Cusco bustur, Cusco byvandring, den Hellige Dal-dagsudflugter og Machu Picchu.

Aktivititer

Flyv, bådtur, vandring.

Flybillet

Danmark – Peru tur/retur er inkluderet i prisen. Rejs fra København eller Billund. Forhør dig om afrejse fra andre lufthavne.

Adgangsbilletter

Til sejltur omkring Ballestas-øerne, flyvetur over Nazca-linjerne, Chauchilla-kirkegården, guidet tur på Titicaca-søen, Maras, Moray, Pisaq, Ollantaytambo og Machu Picchu.

Ikke-inkluderet i prisen

Vandretur i Arequipa.

Billetter

til de varme kilder i Aguas Calientes, buggy og sandboarding i Huacachina (dag 4), eller til steder/attraktioner under byvandringen i Cusco (dag 11).

Hotel

Hotel/overnatning for personer, der ikke deltager i ture i programmet (f.eks. i tilfælde af sygdom).

Transport

Transport/transfers der afviger fra programmet (f.eks. i tilfælde af sygdom).

Itinerary

Du er klar til at begive dig ud på en spændende rejse fra f.eks. København eller Aarhus til Lima. Efter ankomst til hovedstaden i Peru vil din lokale rejseguide og repræsentant for Kondor Rejser vil sikre at du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel. Her bliver du sat ind i forskellige aktivitetsmuligheder du har under dit ophold i denne ofte oversete by – før I endeligt kan finde jer til rette og for alvor tage hul på rejsen!

Overnatning: Hotel i Lima.

Mange anser kun Lima som et nødvendigt stop på rejsen i Peru, men faktisk byder byen på virkelig meget historie, gamle ruiner, bygninger fra kolonitiden, museer – Lima er da også på UNESCO’s Verdensarvsliste – og ikke mindst byder byen på helt utrolige madoplevelser. I de sidste 10 år har Peru vundet World Travel Award’s pris som den bedste kulinariske destination i verden.

Byen har næsten 10 millioner indbyggere og ligger smukt placeret ved Stillehavet. Hovedstaden blev grundlagt i 1535 under kolonitiden, hvor den blev en af Spaniens vigtigste byer i hele Sydamerika – dengang kendt som “La Ciudad de los Reyes” eller “Kongernes By”.

Overnatning: Hotel i Lima.

Du starter dagen med at tage flyveren mod Cusco. Efter ankomst i Cusco lufthavn bliver du hentet af din rejseguide, som kører dig ud af byen og i retning mod den Hellige Dal. Første stop er ved Inkaernes fascinerende landbrugslaboratorium i Moray. Herfra går rejsen videre mod de gamle saltterrasser i Salineras, før du bliver sat af i Ollantaytambo.

Overnatning: Hotel i Ollantaytambo.

Byen Ollantaytambo er som en nulevende Inkaby. Fundamenter fra flere gamle Inkabygninger er blevet bevaret, og man har bygget huse ovenpå de gamle fundamenter og ruiner. Op ad en bjergvæg tronende over byen ligger endnu et imponerende ruinkompleks. Hvordan Inkaerne formåede at transportere nogle enorme klippestykker fra et navngivet fjernt bjerg til Ollantaytambo er blot et af mange ubesvarede spørgsmål. Vi kan blot se det fascinerende resultat: kæmpe sten, hvis hjørner og sider passer perfekt ind i hinanden, så de danner templer, terrasser, fontæner, en astronomisk kalender og meget mer.

Desuden er Ollanytaytambo (og den Hellige Dal generelt) det bedste sted at blive akklimatiseret til højden.

Efter en spændende guidet rundvisning på komplekset, går vi ned til Ollantaytambo station, hvor vi stiger på toget mod Aguas Calientes (byen under Machu Picchu). Toget kører langs Urubamba-floden og byder på en smuk udsigt over dalen og de omgivende bjerge. Undervejs kan man ikke undgå at bemærke, hvordan landskabet ændrer sig gradvist fra højland til dybe kløfter dækket af frodig regnskov.

I Aguas Calientes checker vi ind på hotellet og går derefter ud og spiser et dejligt aftenmåltid.

Overnatning: Hotel i Aguas Calientes

I dag skal vi opleve et af rejsens absolutte højdepunkter: Machu Picchu!

Vi står tidligt op, så vi kan nå Inkaernes såkaldte Glemte By helt fra morgengry. For det første er det smukt at opleve den imponerende Inkaruin, måske omhyllet i mere eller mindre tæt tåge, som de første solstråler rammer den – og desuden er det også en fordel at starte besøget før togene med dagsturisterne begynder at ankomme til byen.

Ad nålesving på nålesving kører vores bus ca. 25 minutter op ad bjerget til den gamle Inkaby, der ligger på toppen af et bjerg, godt gemt i regnskoven – hvorfor de spanske conquistadorer aldrig opdagede byen.

Machu Picchu er i sandhed helt ud over det sædvanlige og stedet byder på så meget historie, kultur samt arkitektur og ingeniørkunst, så man ikke kan andet end forbløffes!
Inkaerne var utrolige bygherrer – hvilket Machu Picchu er et pragteksempel på!

Din rejseguide vil dele fortælle om de ældgamle bygninger, fra beboelsesbygninger til kongens og præsternes gemakker, til den hellige tempeldel, vandforsyningen, jordskælvssikringen og meget mere. Du får altså fascinerende indsigt i hvordan livet var for dem der byggede stedet og for dem der boede der, tilbage i 1400-1500-tallet.

Efter at have suget til dig af magien ved dette sted, drager vi tilbage til Aguas Calientes ved frokosttid, hvor du har eftermiddagen på egen hånd. Om eftermiddagen/aftenen tager du et tog tilbage til Ollantaytambo, hvor du overnatter.

Overnatning: Hotel i Ollantaytambo

Fra Ollantaytambo vil din guide tage dig med på en rejse gennem Inkaernes Hellige Dal, hvor du følger Urubamba-floden, som den slanger sig gennem det bjergrige landskab. Fra bilen har du udsigt over snedækkede bjergtoppe, der troner sig bag dette smukke landskab, før vi endelig ankommer til Pisaq komplekset – et område så ekstraordinært at nogle siger det konkurrerer med ruinerne ved Machu Picchu.

Landbrugsterrasserne i Pisaq gemmer på en fantastisk hemmelighed: Set fra den rette vinkel ligner de nemlig en kondor med udstrakte vinger. Denne gigantiske fugl blev af inkaerne anset som budbringer af solen og den ledsog de døde til underverdenen.

På samme måde er andre centrale steder fra Inkariget formet som andre af det gamle folks helligste dyr: F.eks. siges det at Cusco er formet som en puma, som var symbol på jordens kraft.

Efter et spændende besøg på Pisaq-ruinerne fortsætter vi vores rejse til et væveri for at blive lære hvordan de smukke og unikke tekstiler fra Andesbjergene bliver til: Hvordan væverskerne laver garnet, hvordan det farves helt naturligt og hvordan væveprocessen foregår. Herefter vender vi tilbage til Cusco.

Overnatning: Hotel i Cusco.

I dag tilbringer du dagen på egen hånd. Du kan vælge at udforske byen på egen hånd og i eget tempo. Vi tilbyder også ekstra valgfri aktiviteter, såsom besøg på et chokolademuseum, hvor du lave dit eget chokoladeslik, en udflugt til Regnbuebjerget, en kulinarisk udflugt, m.m. hvis du er interesseret. Kontakt os for yderligere information.

Overnatning: Hotel i Cusco

Din guidede rundvisning i Cusco er ikke blot en mulighed for at udforske Inkarigets hovedstad, men den giver dig også en introduktion til Inkaernes fascinerende kultur. Det anslås, at der i byen levede et sted mellem 150.000-300.000 mennesker, før spanierne kom til Peru. Disse mennesker byggede deres hjem af sten, som vi stadig kan se eksempler på den dag i dag. Udover Cuscos katedral vil du også opleve kongernes paladser og templer, heriblandt det allerhelligste, Soltemplet, hvor præsterne tilbad deres guder, ligesom du kan opleve et gammelt bad forbeholdt Inkakongerne og en stor og imponerede inkafæstning! Forbered dig på en spændende rejse tilbage til fascinerende fordums tider.

Overnatning: Hotel i Cusco.

Busturen følger Solruten og timerne i bussen giver dig mulighed for at slappe af og nyde betagende landskaber og udsigter. Bussen gør desuden holdt ved forskellige seværdigheder undervejs, som den smukke Huacarpay-sø på højsletten, San Pedro de Andahuaylilas kirke, der kaldes for Amerikas’ Sixtinske Kapel, Raqchi-ruinerne, det høje La Raya bjergpas (4.313 m.) og Pukara museet. Overnatning i Puno.

Overnatning: Hotel i Puno

Når du når byen Puno og Titicaca-søen er du på Andesbjergenes højslette. Her er luften tynd og altid kølig. Faktisk er Titicaca-søen med sin 3.800 m. over havets overfalde jordens højeste farbare sø.

Dagens program starter med at du sejler med båd ud på den store sø, der deles af Peru og Bolivia. Første stop er øen Taquile, hvor vi står af båden, hvorefter den står på en let vandretur. Vi skal besøge Taquile-folket, som især er kendt for deres ældgamle strikketraditioner, der videreføres af kvinder såvel som af mænd(!) den dag i dag, og som er så unik, at traditionen er kommet på UNESCO’s liste over immaterial kulturarv.

Efter en typisk frokost med mad tilberedt i en jordovn, begiver vi os videre med båd mod Uros-øerne, der er kendt for deres flydende sivøer. På øerne, der er lavet af siv kaldet totora, og som de selv har skabt og hele tiden må vedligeholde, er der stadig familier der bor (mens andre medlemmer af Uros-folket er flyttet til fastlandet).

Overnatning: Hotel i Puno

I dag skal du rundt på den fascinerende Titicaca-sø. Titicaca-søen er med god grund blandt denne rejses højdepunkter. Søen er den højst beliggende sejlbare sø i verden (3.800 m.), takket være dens beliggenhed på Andesbjergenes højslette, og den er desuden den andenstørste sø i Sydamerika (efter Maracaibo-søen i Venezuela). Titicaca-søen er 190 km lang og 80 km bred, og den ligger delvist i Peru og delvist i Bolivia. Begge lande påstår for sjov, for at drille den anden, at de selv ejer 70 % af søen, mens det andet land kun ejer 30 %.

Titicaca-søen og områderne omkring bebos af to af Perus oprindelige folk, Aymara- og Quechua-folkene. Disse to grupper er stolte omkring deres respektive kulturarv og holder fast i deres århundredegamle traditioner.

Turen du skal med på er godt nok med andre turister, men du kommer udenom flere af de typisk besøgte turiststeder på søen, så du får et mere autentisk indblik i, hvordan de lokale på Titicaca-søen virkelig lever.

Første stop på dagens bådtur er på øen Taquile, hvor vi efter at være gået i land vandrer ad nogle gamle stier, der stammer helt tilbage fra før inkatiden. Vi går gennem et unikt landskab med landbrugsterrasser, passerer små adobehuse – altid med Titicaca-søen i baggrunden.
Du besøger nogle af de lokale, som viser os deres gamle vævetraditioner, som stammer helt tilbage fra Inka-, Pukara- og Colla-civilisationerne, og som er på UNESCO’s liste over verdensarv (egentlig på listen: ”Third Proclamation of Masterpieces of the Oral and Intangible Heritage of Humanity”).

Herefter går vores dagstur videre til Capachica-halvøen, hvor du får serveret en meget speciel frokost, som er tilberedt på traditionel vis i en ”jordovn”. Kød, fisk og kartofler har ligget i flere timer i ”en ovn” nede i jorden, hvor det har ligget og stegt, så det passer med at det er klar til frokosttid. Vi overværer et gammelt ritual, udført af en lokal shaman, som beder en slags ”bordbøn”, hvor både Gud (den kristne) og Pachamama (moder jord) bliver takket for den mad, vi skal til at spise.

Dagens sidste punkt er et besøg på en af Uro-øerne, der er Titicaca-søens berømte, flydende øer. Øerne er lavet af tagrør (totora), som øens beboere konstant må reparere på og vedligeholde. Udover øerne, bruger uro-folket tagrør til at bygge deres både, huse og kunsthåndværk med.

Du er tilbage i Puno sidst på eftermiddagen.

OBS! Er du interesseret, er det også muligt at udvide programmet med en to-dages tur på Titicaca-søen med overnatning f.eks. i en ECO-village. Skriv til os for at høre nærmere

Måltider: Morgenmad og frokost.

Overnatning: Puno.

I dag venter der dig endnu en uforglemmelig oplevelse: Vi skal på kondor-”jagt” ved Cruz del Cóndor-udsigtsstedet og forhåbentlig vil vi spotte nogle af de majestætiske fugle, der er så betydningsfulde i de lokales kultur og traditioner.

Vi står tidligt op, for det er nemlig ved morgengry at man kan se kondorerne svæve højt over kløften på termiske vinde i deres søgen efter noget morgenmad.

Kondoren er med et vingefang på op til 3 meter en af verdens største flyvende fugle, og hannen kan veje helt op til 15 kg. Kondoren er som resten af gribbefamilien ådselsæder, og den yngler i op til imponerende 5.500 meter højde.

Efter at vi forhåbentligt har set nogle af disse for Andesbjergene karakteriske fugle (man kan jo aldrig vide det md sikkerhed, når det er vilde dyr, vi taler om) fortsætter vi mod den smukke by, Arequipa. På turen gennem den utroligt smukke og pittoreske Colca kløft kan man se århundreder gamle landbrugsterrasser, spændende og eksotiske kaktusser – og på vej ud af kløften, vil du kunne vilde vikunjaer og alpakaer i deres naturlige omgivelser. Overnatning i Arequipa.

Overnatning: Hotel i Arequipa

Dagen i dag foregår på egen hånd.

Arequipa anses for mange som en smuk by, der desuden bærer kælenavnet: Den Hvide By. Det kommer den hvide lavasten, sillar, som mange af byens bygninger er lavet af.

Vi anbefaler at tage forbi det imponerende Santa Katalina-kloster, der føles som en by i byen, og som giver et indblik tidligere tiders liv.

Hvis du ønsker det, arangerer vi også gerne en guidet rundtur i byen, en lettere vandretur for foden af vulkanen eller en spændende (og hårdere!) vandretur op på vulkanen Misti, der så karakterstisk troner i byens baggrund. Skriv til os for nærmere information.

Overnatning: Hotel i Arequipa

Tidligt om morgenen er der afgang med bussen mod Nazca. Den lange køretur til Nazca tager omkring 8 timer.

Overnatning: Hotel i Nazca

Første aktivitet på programmet er en flyvetur over Nazca-linjerne. Det vi kender som Nazca-linjerne er en lang række linjer og figurer, der er indgraveret over et kæmpe område af Nazca-ørkenen. Linjerne er omgærdet er stor mystik – Hvorfor lavede man disse linjer og figurer? Hvem lavede man det til? Var det som en del af noget religiøst eller rituelt? Eller var det for at kommunikere med nogen? Dit besøg i Nazca vil uden tvivl rejse flere spørgsmål end svar.

Efterfølgende vil vi fortsætte vores udflugt med en tur til akvædukterne ved Catalloq. De oldgamle Nazca-indbyggere var et stolt folk, der skabte nogle af de mest geniale ingeniørprojekter verden nogensinde har set, inklusive disse 42 akvædukter. Disse akvædukter giver os indblik i, hvordan man benyttede hydrauliske systemer i fjerne tider ved brug af simple materialer, men ved hjælp af en stor viden omkring geometri, matematik og arkitektur!

Bus til Ica.

Dagen i dag starter med en behagelig bustur langs Stillehavet i retning mod Paracas. Turen byder (endnu engang!) på smukke udsigter, denne gang over et tørt ørkenlandskab på den ene side, og et hav uden ende på den anden side. Du finder ikke sådan en udsigt noget andet sted i verden!

Ved ankomst til den lille by Ica, gør vi holdt og du får en rundvisning rundt i byen. Turen bringer dig forbi de mest historiske dele af denne betagende by, som Plaza de Armas, katedralen og kirken Luren, hvorefter vi kører ud til en lokal vingård, hvor du skal lære, hvordan vinbønderne de ved hjælp af traditionelle metoder laver den berømte likør, Pisco!

Afslutningsvis inviterer vi dig med til et af de mest charmerende steder i hele provinsen: Oasen ved Huacachina er omringet af palmetræer, huarango-træer og høje sandklitter der sætter rammen for et unikt landskab. Tilbring tiden med at gå langs boulevarden, gå en tur ud i sandklitterne eller sæt dig ned på en cafe og nyd et glas vin eller en kop kaffe.

Herefter kører vi det sidste stykke til Paracas, hvor din badeferie starter!

Overnatning: Hotel i Paracas.

De næste 4 dage står den sol, strand og afslapning under palmetræernes svalende skygge!

Har du lyst, kan vi også arrangere tur og aktiviteter såsom en bådtur til Ballestasøerne (der også kaldes Mini Galapagos pga. deres mangfoldige dyreliv) eller en tur til Paracas Nationalpark.
Skriv for nærmere information.

Overnatning: Hotel i Paracas

Så er vi desværre kommet til dagen, hvor en fantastisk og uforglemmelig rejse er slut. Fra Paracas busterminal tager du med den sidste bus til Lima, hvorfra du skal med flyet i retning mod Danmark.

Mange oplevelser rigere ankommer du tilbage til København eller Billund.

Paracas strand i Peru

Hvorfor vælge Kondor Rejser

Vi er specialister i Peru-rejser

Kondor Rejser er nok et relativt nyetableret rejsebureau i Danmark (vi har sendt glade kunder til Peru siden 2014), men faktisk har vi 25 års erfaring inden for rejser i Peru med i bagagen – og Boris, den ene medejer, kommer selv fra Peru, så vi ved, hvad vi snakker om!

Uovertruffen service og tryghed fremfor alt!

Vores målsætning er personlige rejser med et høj serviceniveau – og det lever vi op til! Det er ikke kun en målsætning nedskrevet på et krøllet papir nederst i en eller anden skuffe. Spørg bare vores tidligere kunder!

God kvalitet til en god pris – Rejs selv eller med rejsebureau?

Hvorfor skal jeg betale et rejsebureau for at arrangere en rejse for mig, når jeg selv kan bestille og booke næsten alt via internettet, spørger du måske dig selv om. Jo, med vores ekspertise og samarbejdspartnere i Peru kan vi garantere dig ikke blot kvalitet og høj service, men også gode priser. Takket være vores netværk kan vi tilbyde hoteller og ydelser til specialpriser, der aldrig tilbydes på nettet.

Det siger vores kunder